Nyt fra Statens Administration
Statens Administration - logo
05/11/2021
 
 

Nyt på Epicenter: visning af risici og kontroller

 
Kære kunde

Statens Administration har et stort fokus på at sikre en høj kvalitet i vores ydelser, så de giver værdi hos jer, vores kunder. Som led i dette har vi gennem længere tid arbejdet med kortlægning af iboende risici og kontroller i vores kundevendte lønudbetalingsprocesser.
Vi vil løbende udbygge denne kortlægning til ligeledes at omfatte vores processer på andre regnskabsområder.

Formålet er at stille helt skarpt på, hvor vi skal fokusere ekstra samt tilsikre, at vi sætter de rigtige og mest effektive kontroller op. På den måde kan I som kunder overdrage opgaveløsningen til os med en forvisning om, at den håndteres på den bedste måde.

Vores kortlægning har også til formål at øge gennemsigtigheden af Statens Administrations lønprocesser, hvorfor I som kunder fremover kan se risici og deraf følgende kontroller, som er defineret i Statens Administrations del af opgavesplittet. Det skal bidrage til, at vi i den samlede proces, end-to-end, kan tilrettelægge den mest hensigtsmæssige opgaveløsning – også på kontrolopgaven – så vi ikke bruger ressourcer på de samme opgaver.
 
Skærmbillede af visning af risici og kontroller på Statens Administrations Epicenter
Helt konkret kan I se ændringen afspejlet i vores Epicenter, hvor røde trekanter vil dukke op i procesflowet. Ved at klikke på de røde trekanter får I en beskrivelse af de identificerede risici samt indblik i koblingen til de interne kontroller, som varetages af Statens Administration.
» Læs mere om Epicenter på statens-adm.dk

Vær opmærksom på muligt behov for tilpasning af jeres nuværende lønkontrolplan

Med udgangspunkt i Økonomistyrelsens ”Vejledning om lønkontrol – koncept og rammer (marts 2021)”, Epicenteret samt Statens Administrations lønkontrolplan, har I mulighed for at tilpasse jeres nuværende lønkontrolplan, så det sikres, at der ikke opstår dobbeltkontroller i forbindelse med lønforvaltningen i et end-to-end-perspektiv.

Vi opfordrer til at genbesøge jeres lønkontrolplan og overveje jeres behov for en tilpasning.

Brug Serviceportalen og få svar

Såfremt I har spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte jeres kundecontroller via Statens Administrations Serviceportal.
 
Har I ikke en bruger til Serviceportalen, kan I oprette jer på vores hjemmeside.
 
» Læs mere om Serviceportalen på statens-adm.dk
» Opret ny bruger til Serviceportalen på statens-adm.dk