Statens Refusion søger refusion på baggrund af aktive afgangsårsager i SLS. Det betyder, at der i et barselsforløb altid skal være en afgangsårsag for at sikre, at en sag forbliver aktiv.
Hidtil er afgangsårsag ”191” ved anmeldelse af graviditet blevet indberettet med en slutdato svarende til terminsdatoen. Dette vil i Statens Refusion medføre, at sagen bliver inaktiv i det øjeblik, at slutdatoen passeres. Derfor ændrer Statens Administration praksis for indrapportering af afgangsårsag ”191” for at sikre, at barselssagen forbliver aktiv, indtil barselsplanen er på plads.
Den nye praksis for indrapportering betyder, at afgangsårsag ”191” ved anmeldelse af graviditet indrapporteres med en slutdato, der ligger et halvt år frem i tiden. Når barselsplanen er på plads, tilrettes afgangsårsagerne derefter. |